Et visionært team med stor erfaring.

 
 

Conferize er resultatet af en innovationsproces, der blev sat i gang af Martin Ferro-Thomsen og Martin Wulffeld tilbage i 2012. 

I dag består holdet bag Conferize af visionære udviklere, programmører og designere med stor erfaring – og imponerende track records – fra tech, design og netværksopbygning.

Conferizes CEO Martin Ferro-Thomsen og chefdesigner Ruben Bjerg Hansen var medstiftere af publishing-platformen Issuu, som i dag har over 100 mio. unikke besøgende om måneden.

 
 

Ledelsen

Administrerende direktør, Martin Ferro-Thomsen

Født 1976. Martin Ferro-Thomsen, cand.mag., har over 10 års erfaring som stifter og leder af opstartsvirksomheder. I 2006 medstiftede han udgivelsesplatformen Issuu. Martins evner som visionær leder og kommunikatør gør ham til et naturligt samlingspunkt for Conferize – og er en stor del af Conferizes succesfulde udvikling og drift.  

20140912_Instrument_Portraits_3347.JPG

Chefdesigner, Ruben Bjerg Hansen

Født 1976. Ruben Bjerg Hansen, M.A. Visuel Kommunikation, er talentet bag brugeroplevelsen for globale successer som spil-platformen Unity Technologies og publishing-platformen Issuu. Han sørger for at produkt, brand og vision går op i en højere enhed. Ruben er bestyrelsesmedlem i Issuu Inc. og Ideanote ApS.

20140911_Instrument_Portraits_1168.JPG

Økonomidirektør, Søren Dalsgaard Hansen

Født 1977. Søren Dalsgaard Hansen, cand.polit., er en resultatorienteret leder og økonom, der har erfaring som projektleder og kontorchef i SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – og desuden som grundlægger og iværksætter. Igennem sin karriere har Søren opnået stor faglig respekt for altid at sikre høj performance, bred opbakning og iøjnefaldende resultater.  


 

Bestyrelsen

Formand, Allan Søgaard Larsen

Født 1956. Cand.mag. Investor og professionelt bestyrelsesmedlem. Medejer af og tidligere koncernchef for Falck A/S, som under hans lederskab udviklede sig fra et nationalt redningsfirma til en international koncern med tilstedeværelse i 46 lande. Af øvrige tillidshverv kan nævnes, at Allan er udpeget som formand for regeringens ledelseskommission. Han er formand for bestyrelsen i Liberatio A/S og bestyrelsesformand i Toft-Larsen Holding A/S samt bestyrelsesmedlem i AMBU A/S

sten (Priime Breeze).jpg

Sten Tore Sanberg Davidsen

Født 1957. CEO i Kolind A/S. Sten beklædte i perioden 1997-2013 en række ledende stillinger inden for økonomi og ledelse i KMD A/S, herunder som CFO. Forud for dette var Sten T. Davidsen COO i Oticon A/S. Tillidshverv: Formand for Impero A/S og Bookanaut ApS, næstformand for 2BM A/S, bestyrelsesmedlem i Spiir A/S og Listen to News ApS.

Morten Mathiesen

Født 1975. Professionel investor, iværksætter og bestyrelsesmedlem. Professionel bestyrelsesuddannelse via INSEAD. Morten Mathiesen har deltaget i etablering og skalering af bl.a. NTG-koncernen (Nordic Transport Group A/S) fra forretningsidé til driftskoncern med mere end 800 ansatte og omsætning på DKK 3,5 mia. på under 6 år. Tillidshverv: Formand for NTG Group A/S, Blue City A/S og KBI Group A/S samt bestyrelsesmedlem i en række selskaber inden for disse koncerner.

Steen Tromholt Penlau

Født 1962. Business angel, katalysator og rådgiver for vækstvirksomheder. Steen Tromholt har omfattende erfaring med etablering og udvikling af virksomheder, både som iværksætter, hvor han bl.a. har stået bag Danmarks største digitale bureau, og som rådgiver indenfor koncept- og forretningsudvikling, optimering af processer, marketing/salg samt eksekvering af strategier. Tillidshverv: Formand for Quooker Skandinavien A/S og bestyrelsesmedlem i Eventually ApS.

Administrerende direktør, Martin Ferro-Thomsen