Conferize A/S er noteret på Nasdaq First North i København

Historien om Conferize er kun lige begyndt. Dag for dag oprettes flere og flere events på platformen, og for hvert eneste event introduceres Conferize for en ny gruppe af brugere. 

“Når man investerer i Conferize, skal man tænke sig grundigt om. Hvis det går godt, giver det virkelig et afkast, der vil noget. Men det er vigtigt at holde fast i: Det er ikke en mormor-aktie. Det er en aktie med risiko.” - Bestyrelsesformand Allan Søgaard Larsen fortæller, hvordan han ser Conferize som forretning og investeringsmulighed

 

Vær med på rejsen som investor.

Udbredelsen og anerkendelsen af platformen vokser konstant, og centrale meningsdannere bekræfter, at markedet er modent til præcis den gennemgribende forandring, som Conferize er sat i verden for. 

I 2018 lanceres en ny og fundmentalt forbedret version af Event Management Systemet, samtidig med at der for første gang iværksættes en målrettet, global markedsføring. 

Conferize A/S er noteret på Nasdaq First North i København. Dermed har alle danskere mulighed for at være med på rejsen som investor. Vores mål er en bred ejerstruktur, der giver de bedste betingelser for, at Conferize holder kursen mod den store, langsigtede værdiskabelse — både samfundsmæssigt og økonomisk.

 

En venture case med stort potentiale.

Conferize henvender sig til et globalt marked med et nyskabende produkt og en disruptiv forretningsmodel. Som investering er Conferize en venture case, der rummer et meget stort potentiale, men også en betydelig risiko. Man skal derfor ikke vælge Conferize, hvis man leder efter en stabilt og forudsigeligt forrentet investering. 

Man skal investere i Conferize, fordi man kan se potentialet i konceptet og i de resultater, der allerede er skabt — og ikke mindst fordi man har tillid til, at Conferize har det rigtige team til at realisere potentialet.